Ansvarlig og økologisk drikkevareleverandør
The Green Oak producerer, importerer og distribuerer økologiske drikkevarer.
Vi har både vores egne brands og laver private label til supermarkederne. Fælles for alle varer er, at de er økologiske med fokus på den gode smag med omtanke for klimaet.
Vi tilbyder glasflasker, plastflasker af genbrugsplast og alu-dåser.
Det bæredygtige og klimavenlige element er en vigtig grundsten i alle vore valg.
Vores fokus er, hvordan vi kan belaste klimaet mindst muligt og samtidig levere produkter af høj kvalitet.
Læs mere i vores klimapolitik her.
Der var engang et køkkenbord…
The Green Oak er en familievirksomhed beliggende i den sønderjyske by Skærbæk ved Vadehavets kyst. Det hele startede ved køkkenbordet hjemme hos ægteparret Jan og Camilla Kruse Hansen.
Her blev alle nye smage til økologiske sodavand udviklet. Samtidig opstod virksomhedens nørderi for god kvalitet, og deres første brand Macarn, som vandt Økologisk Guld i 2018, blev skabt.

Virksomheden vandt også Iværksætterprisen 2018 i Tønder Kommune. Dengang hed firmaet Macarn ApS, men i forbindelse med frasalget af varemærket Macarn til samarbejdspartneren Naturfrisk Group i 2019, valgte parret at ændre firmanavn til The Green Oak.
Et træ med mange grene
Navnet The Green Oak er inspireret af det store egetræ, der står i familiens have og symboliserer en virksomhed, som arbejder mod en mere bæredygtig og grøn tilværelse.
Vi har fokus på, hvordan vi kan udvikle nye smage og fastholde høj kvalitet på nye bæredygtige måder. Dermed kan vi forkæle os selv og hinanden, imens vi passer på vores jordklode.
Vores rødder er et stærkt fundament af en unik erfaring inden for sodavandskategorien mht. råvareforståelse, produktionsnetværk og indsigt i kategorien kombineret med logistik, salg, marketing, innovation og bæredygtig udvikling.
For os er ønsket om at være en økologisk og ansvarlig drikkevareleverandør ikke bare en vision.
Det er indbegrebet i alt hvad vi gør.
